-
Stor brandvæsen
Hej
sad forleden og tænkte lidt og kom på det her:
Hvad nu hvis man tog i eksempelvis region midtjylland og slog samtlige brandvæsner sammen til et stort operativt beredskab, det ville sige at det blev til "midtjyllands Brandvæsen". Kan se mange fordele ved at slå det operative sammen med resten af regionen. Blot for at nævne nogle stykker, så storindkøb på køretøjer, stor indkøb på andet materiel, bedre dækning, da nærmeste brandvæsen vil blive tilkaldt og ikke efter kommunegrænserne. Man kunne måske vælge løsningen at oprette døgnstillinger på de store stationer og så nedgradere nogle af de stationer der ligger i ydreområderne til tanksprøjter. Selvfølgelig efter man har vurderet dækning, kilomterafstand, industri osv. Prisen for det samlede beredskabs operative del, ville uden tvivl blive mindre end hvad hver enkelt kommune betaler nu. Bedre sturktur i uddannelsesniveauet ville også kunne indføres.
Det hele er selvfølgelig en tanke som er inspireret af de "county" brandvæsner der er i USA, som er "stats" ejet. Herhjemme skal der dog kunne tilkøbes de samme services i privatejede virksomheder, Falck m.m som vi har i dag. Tror bare der kunne være både samfundsmæssige og økonomiske fordele i sådan et tiltag.
Skal skynde mig at sige at den forebyggende del, altså tilsyn, tilladelser osv, stadig bør hører under den enkelte kommune, kan se nogle problemstillinger der gør det svært at sammenkører.
Blot en tanke, hvad siger i derude 
Henrik
-
Re: Stor brandvæsen
Stordrift er altid en driftsmæssig fordel. Derfor kan man komme med samme forslag i forhold til størstedelen af kommunernes øvrige driftsopgaver. Det gælder vejvæsen, skoler, børneinstitutioner, plejehjem, biblioteker osv.
Argumentet mod de store enheder er det samme som argumentet for overhovedet at have kommuner: At det demokratisk er en stor fordel at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Det gælder ikke mindst i forhold til brandvæsenet hvor den lokale indflydelse på et regionsbrandvæsens beslutninger vil være forsvindende lille.
Palle
"It's not what people don't know that gets them in trouble. It's what they know that just isn't so." -- Mark Twain
-
Re: Stor brandvæsen
Dette ville jo så nok have den uheldige konsekvens at man ville nedlægge brandstationer , dette er jo sket de steder hvor kommuner er blevet lagt sammen og har kommunaliseret brandslukningen
-
Re: Stor brandvæsen
@ Palle
Hvor stor indflydelse er det lokalbefolkningen har på deres brandvbæsen den dag idag. Jeg ved at der kan komme nogle problemer, men jeg tror at det rent faktisk vil give et bedre brandvæsen end i dag, da der er forskellige scenarier der kan give et mere rentabelt væsen, såfremt det blev slået sammen. Bare alene på materielsiden vil der kunne opnåes en tydelig besparelse på indkøb, bedre udnyttelse af eksisterende materiel osv.
@Michael:
om der lukkes stationer eller ej, det bygger jo på den risikovurdering der skal til. Ved at lave døgnstillinger på nogle af de store stationer eksempelvis, Silkeborg, Randers, Aarhus, Herning og andre store byer, vil man kunne "slække" lidt på antal af køretøjer fra de mindre stationer, da resten iform af stiger og andet vil kunne sendes fra de store stationer, men tror nu ikke det i virkelighedens verden ville betyde at der blev lukket stationer, blot en omplacering af køretøjer for at få en bedre dækning af regionen med alle typer af materiel.
Henrik
-
Re: Stor brandvæsen
Borgerne har i dag en ganske stor indflydelse på de lokalpolitikere som træffer beslutninger om beredskabet.
De seneste år er der af sparegrunde lukket en del brandstationer og foretaget reduktioner af beredskabet på andre stationer. Men sammenlignet med antallet af forslag til lukninger og reduktioner er det uendeligt få besparelser som er blevet en realitet. Det skyldes i stort omfang at det er lykkedes at mønstre lokalsamfundet til en modstand som har gjort indtryk på politikerne.
Om det så er positivt at beslutningerne på den måde er blevet påvirket af mere "følelsesmæssige" holdninger kan man altid diskutere. Men der vist ingen som kan være i tvivl om at det for et lokalsamfund eller en brandstations mandskab er langt lettere at komme igennem overfor politikerne i den lokale kommune end overfor en politisk ledelse der har ansvaret for en hel regions beredskab.
Derfor er netop muligheden for lokal indflydelse og følelsen af medejerskab det primære argument mod at det offentliges drift samles hos staten. For der er da ingen tvivl om det rent økonomisk ville være optimalt med en samlet driftsorganisation indenfor alle områder og at det i så fald skulle samles hos staten (et statsbrandvæsen ville give endnu flere stordriftsfordele end et regionsbrandvæsen).
Palle
"It's not what people don't know that gets them in trouble. It's what they know that just isn't so." -- Mark Twain
-
Re: Stor brandvæsen
 Oprindeligt skrevet af Michael g madsen
Dette ville jo så nok have den uheldige konsekvens at man ville nedlægge brandstationer , dette er jo sket de steder hvor kommuner er blevet lagt sammen og har kommunaliseret brandslukningen
Hej Michael.
Er det pr. definition en uheldig konsekvens at nedlægge en brandstation?
M.v.h.
Jesper
-
Re: Stor brandvæsen
Ikke nødvendigvis , men hvis der bliver længere kørevej til en brand må det vel siges at være uheldigt at man har nedlagt den brandstation der lå nærmest ved , så er det sgu surt for den villaejer eller fabrik der brænder ned hvis brandstationen der ellers lå tæt ved er blevet sparet væk og lagt sammen med brandstationen i nabobyen
-
Re: Stor brandvæsen
 Oprindeligt skrevet af Michael g madsen
Ikke nødvendigvis , men hvis der bliver længere kørevej til en brand må det vel siges at være uheldigt at man har nedlagt den brandstation der lå nærmest ved , så er det sgu surt for den villaejer eller fabrik der brænder ned hvis brandstationen der ellers lå tæt ved er blevet sparet væk og lagt sammen med brandstationen i nabobyen
Ja, vel er det surt, men vi skal vel ikke placere brandstationer efter hvor hvert enkelt objekt befinder sig. Brandstationer skal placeres der hvor de, ud fra en overordnet betragtning (med mange relevante hensyn) ligger bedst i forhold til de områder stationerne skal dække.
I øvrigt er det jo også muligt at nedlægge eller reducere kapaciteten af en brandstation uden at det i praksis har nogen betydning for serviceniveauet. Det kunne jo være, at man havde opgraderet serviceniveauet på en anden måde - f.eks. ved at have øjeblikkelig udrykning, hurtigere køretøjer, hurtigere afgangstid for deltidsmandskab m.v.
Så jeg synes det er at tage munden lidt for fuld, hvis man mener at nedlæggelse af en brandstation pr. definition er en ulempe. Vel er det isoleret set surt for dem, der ikke længere har en brandstation som nabo. Men jeg tror ikke sådan et forhold nogensinde har betydet noget for én eneste borgers beslutning om, hvor krydset skulle sættes ved næste kommunalvalg - selvom man naturligvis kan vælge at lægge afgørende betydning i hvad som helst som vælger.
M.v.h.
Jesper
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke skrive svar
- Du kan ikke vedhæfte filer
- Du kan ikke redigere dine indlæg
-
Forumregler
|
|


|
|
Eksterne bogmærker