Tråd: Har Danmark overhovedet et beredskab?

Jeg spørger lidt åbent her i forummet, for at høre dem, der til dagligt arbejder indenfor feltet, om der reelt er et beredskab i Danmark den dag det virkelig brænder på?

Baggrunden er, at det virker som om, hele Danmarks pre-hospitals behandling og den almindelige hospitalsbehandling er fuldstændig fuldt udnyttet, bare på det daglige brug.

- Her tænker jeg bl.a. på Københavns ambulanceberedskab, der blev skåret fra 96(?) ambulancer til det halve, hvilket resulterede i, at de nærmest kørte i døgndrift og mange gange ikke blev rengjort mellem turene.

- Under bådulykken ved Præstø blev de 14 patienter fordelt på forskellige hospitaler i hele landet, og ifølge medierne stod også sygehuse i Sverige på stand-by, hvis det blev nødvendigt.

- I Århus fortælles det nu, at folk fra intensiv-afdelingen på Skejby af og til må transporteres til andre sygehuse, mens de er tilsluttet respirator, fordi der ikke er sengepladser nok.

- Det er foreslået (gennemført?) at der kun er 2 alarmcentraler til at ekspedere samtlige alarmopkald i hele Danmark. Mellem 4 og 6 mand skulle varetage opkaldene. Det er omtrent én mand pr. mio indbyggere. Det lyder altså ikke af meget for mig.

Hvis 14 nødstedte i en båd kan strække redningsberedskabet til det yderste, hvad sker der så den dag vi står med 100 eller 300 svært tilskadekomne efter en katastrofe eller terrorangreb? Har vi ikke nok ambulancer? Er der ikke plads på landets sygehuse? Hvem ringer man til?

Tilgiv mig, hvis der er faktuelle fejl i det ovennævnte, og ret mig endelig. Men hvad er I andres mening om det danske katastrofeberedskab?

Sådan som det danske beredskab er bygger op nu, er det man kalder for en risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet.
Man kan sige, at det består af tre niveauer:

1. niveau er de opgaver som kommunernes beredskab selv klare udfra den risikobaseret dimensionering.

2. niveau er hvis kommunernes beredskaber har brug for materielt bistand, hvilke de så kan rekvirere fra Beredskabsstyrelsens materielle støttepunkter.

3. niveau er hvis kommunernes beredskab har brug for både materielt, specielt og personelt bistand. Altså ved opgaver med udstyr som kræver speciel mandskab med en hvis uddannelse, og hvor opgavens omfang ligger udenfor den risikobaseret dimensionering. Eller det kan foreksempel være ved ulykker med bruger for et stort indsatspersonale. Her kan der rekvireres bistand fra Beredskabsstyrelsen.

Ved mange scenarier med større katastrofer er der en protokol for hvorledes situationen gribes an, men man kan aldrig forudse ethvert scenarie og være 100% klar til alle ulykker.
Men der findes mange protokoller og mødeplaner for store katastrofer og ulykker, og de øves med jævne mellemrum.

Men i sidste ende handler det jo hele om politik og økonomi, og her er der ikke meget det præ-hospitale kan stille op. Så vi kan kun håbe på, at politikerne træffer de rette valg.

Jeg vil dog mene, udfra de ressourcer der nu er, så kan det danske beredskab ikke være bedre bygget op. Men man kan jo altid pege på noget, som ikke fungere.

Det var lidt om det præ-hospitale.

Hej

Som Mikkel skriver så er det hovedsagligt inddelt i de 3 niveauer i forbindelse med brand og miljø samt redningsulykker. Mht ulykker med en stor mængde tilskadekomne er der på hvert beredskabscenter en komplet venteplads, mener den kan betjene 40 tilskadekomne ad gangen men er ikke helt sikker på tallet. Jeg vil give dig ret i at såfremt at der sker en meget stor ulykke eksempelvis en ny bus under knippelsbro, ja så er beredskabet i knæ. For noget tid siden her i midtjylland var vi ude til et FUH med 7 tilskadekomne og der var det midtjyske beredskab af ambulancer i knæ. Den sidste ambulance kom fra hvide sande (45 minuuter) da der ikke var nogle i området.

Regionens beslutning omkring antallet af ambulancer bygger på både statistik og økonomi, desværre nok mest økonomi, hvilket betyder at der ikke er råd i deres verden til at opretholde et godt go solidt beredskab. Det er den sædvanelige danske parole i politik, vi sparer og håber det går.. Se dengang man valgte at lukke de kommunale civilforsvar, spare mange penge og idag burger man stadig ligeså mange penge på det, man har blot flyttet udgiften fra staten til kommunen og kaldt det redningsberedskabet i stedet for civilforsvaret.

det er nemt at spare, men svært at bygge op, det har de bare glemt i politikkens verden...

Men det danske beredskab både brand og prehopsitalt lader mange ting savnet tilbage....

Henrik

At 14 kritiske patienter heraf flere med hjertestop, ikke bliver kørt til samme hospital har ikke noget med dårligt beredskab at gøre, nærmere ganske udmærket disponering af sine ressourcer. Intet hospital i Danmark er gearet til at tage 14 patienter der skal på intensiv, så at fordele dem er helt normalt. Ved trafikuheld bliver patienterne også fordelt, så hvert hospital kun skal tage sig af en og ikke flere patienter på samme tid.

Hvert hospital i Danmark og hver region har en beredskabsplan i tilfælde af katastrofer, hvor der netop kommer 14 kritiske patienter til hvert hospital. Men hvis de nu kan fordeles i landet er behandlingen jo også deraf bedre.

At patienter bliver flyttet mellem intensivafd pga pladsmangel er heller ikke nyt, hvis der ikke er plads, så er der jo ikke plads. Man kan ikke opfinde ekstra intensivpladser ved at sætte en seng på gangen, så her er det også ganske normalt at flytte til en afdeling med plads. Om der så er for få pladser fra starten er en anden diskussion.

Præhospitalt er der nu engang truffet de beslutninger der er, og man kan ikke økonomisk forsvare at have 200 ambulancer holdende klar til et flystyrt, men man må dimensionere risikobaseret, og indregne andre regioner og lande i ambulancetjenesten ved katastrofer udover normal dagligdag.

Hej

vil gerne sige at jeg ikke anfægter den måde ulykken ved præstø blev udført på at jeg syntes de udviste overblik og effektivitet i de fleste af beslutningerne. Mit svar var blot til det først stillede.

Om man skal have 200 tudekasser stående er jo også at overdrive, men som beredskabet idag er i de pågældende regioner kan man dårligt klare en voldsom trafikulykke med mere end 6 tilskadekomne, før beredskabet er i knæ. Dem har vi trods alt nogle stykker af om året og derfor er det ikke skidt at forberede sig på det. Nu skriver du man kan indregne andre lande, men hvis du nu ser på andre lande så er deres beredskab netop beregnet på at de kan klare små og store ting og ikke lige pludselig står emd et beredskab der er i knæ. Et godt eksempel er togulykken i Enschede hvor der var 400 tilskadekomne. de var alle "fjernet " fra ulykken efter 4 timer. de fleste var tilset af læge eller på sygehuset. der efterlod så desværre 101 dræbte som skulle flyttes, men stadig fik de på 4 timer tjekket 400 personer.. prøv at se 2 IC tóge der kører sammen herhjemme, hvordan ville det prehospitale bilelde se ud.

eller blot til en voldsom ulykke på autobanen, der er ryddet op, folk er tilset af læger indenfor en ganske kort tidshorisont.

igen.. et godt ord i hele vores verden er forberedelse. Vi forbereder os via brandtilsyn, vi forbereder styrken på de ting der kan ske, vi glemmer bare at de store og meget store ulykker også rammer her, men heldigvis ikke så tit.

Henrik

Henrik

Min største bekymring med det såkaldte risikodimisionerede beredskab er hvem der skal vudere hvilken risiko der er. I dag er det de samme som skal betale for ydelsen..
for mig svare det lidt til emnet om Røgdetektore.. der er risiko for brand i alle hjem ,men nogle fravælger den extra sikkerhed/udgift da de vudere at det ikke sker for dem.

Realt syntes jeg risikovudereingen skulle forestå af feks beredskabsstyrelsen som så bør pålægge komunerne hvilket udstyr de skal kunne stille med,samt hvilken minimums sammensætning der skal til.

Jeg syntes dog det er helt tosset i KBH hvor man også har en lufthavn,har man feks et flystyrt så kommer man i bekneb med ambuancer vil jeg tro/mene..

Mener at kommunerne skal have deres risikobasreret dimisionering godkendt af Beredskabsstyrelsen.

I forhold til det præhospitale ved katastrofer skal man huske at Beredskabsstyrelsen har Behandlingspladser (tidligere ventepladser) på hvert center. Behandlingspladserne bemandes med 1 Holdleder+7 menige fra BRS som er ventepladsuddannet samt 2 læger og 2 sygeplejersker. Folk bliver herved behandlet så godt som muligt samt overvåget inden der er mulighed for at sende de tilskadekomne til hospitaler. De mest tilskadekomne bliver prioriteret først.

HEj

det er korrekt at de skal have godkendt deres risikodimensionering, men desværre har BRS ikke den lokal kendskab til eksempelvis farlige industri osv i de enkelte kommuner. Jeg synes godt om forslaget med at der skal opstilles nogle krav fra BRS til kommunerne. det kan udmøntes i at BRS VED hvad der er af forskellige scenarier i hver enkelt kommune. desværre tror jeg aldrig det sker, da det kræver mange personelressourcer at gøre dette. Eller et smart EDB system, hvilket staten ikke har de bedste erfaringer med.

Det er korrekt at der findes behandlingsplaser i BRS ved de forskellige centre. Men der går simpelthen for lang tid inden de kan ankomme tillige afgå. Hvis der eksempelvis bliver rekvireret en behandlingsplads og en udrykning til en katastrofe, ja så er der et problem, da vagtholdet på det pågældende center vil kører med førsteudrykningen (ASP, VT, PIO) og så vidt jeg er informeret så skal der først tilkaldes ekstra mandskab til at kunne køre med VTPL. I dagtimerne er der nok ikke de store problemer, andet end afstanden.

Henrik

Oprindeligt skrevet af Henrik Schmidt 7400

ja så er der et problem, da vagtholdet på det pågældende center vil kører med førsteudrykningen (ASP, VT, PIO) og så vidt jeg er informeret så skal der først tilkaldes ekstra mandskab til at kunne køre med VTPL.

Er det ikke et spørgsmål om at rekvirenten tænker sig om og bestiller PIO + VTPL? ASP og VTVG kan han jo få fra en af nabokommunerne, eller fra et friv. beredskab.

Bare en strøtanke, ved større katastrofer, kan de private redningsselskaber (DK Ambulancetjeneste, Rescue-safe, Brand & Redning osv.) så spille nogen rolle?