Natten til søndag passerede vi et skarpt hjørne på Beredskabsforum.dk. Det skete, da indlæg nr. 50.000 blev skrevet.

I øjeblikket skrives der i gennemsnit omkring 1.000 indlæg om måneden, hvilket er det højeste gennemsnit siden forummet i sin nuværende form blev startet i august 2004. I de første år blev der skrevet omkring 200 indlæg om måneden.

Vi skal dog noget tilbage i tiden for at finde rekorden målt på månedsbasis. Det var i januar 2007, hvor et par intense debatter fik antallet af indlæg til at passere 1.700.