tunge løft i tjenesten

[peter solgaard]

Nu hvor tråden af en eller anden årsag blev stoppet i udd. forum, må jeg jo fortsætte den her!

Skal man i ambulancekorpset havde folk der altid kan løfte pt. ned selv, eller er det iorden at kalde på et hjælper hold hvis det brænder på?

Og skal der evt. indføres en fast fysisk test hvert år af de ansatte i ambulancetjenesten? Ligesom man (vist) nok kender det fra kbh. brandvæsen?

Hvad mener i?

[Jens Quitzau]

Jeg mener at inden for Københavns Brandvæsen skal man som redder, så vidt muligt prøve at få patienten ned selv - er dette ikke muligt, så kan man rekvirere assistance, hvilket uden for dagstimerne som oftest er den nærmeste stigevogn. (Nej, ikke for at bruge stigen, men mandskabet). I dagstimerne der er det forskelligt hvem der hjælper - det afhænger lidt af travlheden, og evt placering af enhederne.

Men Københavns Brandvæsen afventer i øjeblikket 55 "trappe-stole", som kan køre patienten ned af trapperne næsten automatisk. Men de er desværre lidt forsinket.

Men alt i alt, så handler det vel "bare" om at kunne acceptere ens personlige grænser, og erkende hvis patienten er for tung

[Djengis]

Nu hvor tråden af en eller anden årsag blev stoppet i udd. forum, må jeg jo fortsætte den her!

Skal man i ambulancekorpset havde folk der altid kan løfte pt. ned selv, eller er det iorden at kalde på et hjælper hold hvis det brænder på?

Og skal der evt. indføres en fast fysisk test hvert år af de ansatte i ambulancetjenesten? Ligesom man (vist) nok kender det fra kbh. brandvæsen?

Hvad mener i?

Hej Peter,

Tråden blev vel stoppet, fordi sprogbruget nærmede sig børnehaveniveau?

Det er vel ganske ganske få (hvis nogen overhovedet) reddere, der ALTID kan klare alle nedbæringer - men det er der vel heller ingen der har har påstået at de skal kunne?
Umiddelbart vil jeg tvivle på, at alle kan klare en patient på de 120 kg som bliver nævnt i den anden tråd - det kommer vel også an på trappeforholdene.

Falck hænger sig jo meget i reddernes højde - angiveligt på grund af netop nedbæring af patienter. Så hvorfor skulle man ikke også interessere sig for, om reddere stadig har styrken til de tunge løft/vrid kroppen uværgeligt bliver udsat for? Hvis en redder ikke kan/vil indse, at han ikke længere har fysikken til ambulancekørsel, vil en obligatorisk test kunne afværge alvorlige arbejdsskader.

Venlig hilsen
Torben

[peter solgaard]

Lige præcis "det handler om at finde sin egen grænse". Mener da også at det hedder overblik-sikring-osv, og redningsmandskabet er dem man først skal sikre! Så selvom man har en pt. med hjertestop som vejer 130 kg, ja så skal man vente på forstærkning hvis man ikke kan løfte forsvarligt...

[peter solgaard]

Hej Peter,

Tråden blev vel stoppet, fordi sprogbruget nærmede sig børnehaveniveau?

Det er vel ganske ganske få (hvis nogen overhovedet) reddere, der ALTID kan klare alle nedbæringer - men det er der vel heller ingen der har har påstået at de skal kunne?
Umiddelbart vil jeg tvivle på, at alle kan klare en patient på de 120 kg som bliver nævnt i den anden tråd - det kommer vel også an på trappeforholdene.

Falck hænger sig jo meget i reddernes højde - angiveligt på grund af netop nedbæring af patienter. Så hvorfor skulle man ikke også interessere sig for, om reddere stadig har styrken til de tunge løft/vrid kroppen uværgeligt bliver udsat for? Hvis en redder ikke kan/vil indse, at han ikke længere har fysikken til ambulancekørsel, vil en obligatorisk test kunne afværge alvorlige arbejdsskader.

Venlig hilsen
Torben

Det bliver påstået at man ikke kan have en redder i tjenesten der er så slap at der skal kaldes assistance hvergang han skal løfte! Og det er forkert at se på tingene på den måde, for hvis redderne skulle gå og være bange for deres stilling hver gang de bad om hjælp, så ville der være nogle som måske løftede mere end de kunne!!

Hvad angår fysikken så er jeg overbevist om at det ikke kommer an på styrken, men fornuften. Du kan stadig ødelægge din ryg, selvom du er boom stærk..

Man skulle hellere sætte flere penge af til noget ordentligt nedbæringsudstyr....

[Jacob Nielsen]

Hej Peter.
Jeg er helt enig i, at det bedste ville være at skaffe det bedst mulige hjælpeværktøj til nedbæring. Det må jo være i arbejdsgiverens interesse at dennes medarbejdere holder så længe som muligt, med så lidt skader som muligt.

Jeg har også på fornemmelsen, at det i den anden tråd, blev stillet lidt på kanten, for selvfølgelig er tingene ikke sort/hvide..

Men jeg går da ud fra, at Falck har belæg for at mene, at den test de har, fuldt ud dækker de krav de mener en redder hos Falck skal kunne leve op til. At den så er anderledes hos eksempelvis Københavns Brandvæsen, kan hænge sammen med, at man derinde kører til flere høje boliger, og derfor bedre skal kunne være istand til at tackle den fysiske arbejdsbyrde. Og at man skal køre i ambulance i en del år, før man kan køre ildløs, hvorimod man hos Falck også har mulighed for lidt mere alsidige opgaver.

Men alt i alt, vil jeg give dig ret i, at man selvfølgelig ikke skal løfte over evne. Har man brug for hjælp, jamen så skal man da have det. Så længe man kan klare de "dagligdags" rutiner, som det er meningen man selvstændigt skal kunne klare, uden problemer, så er der jo ingen ko på isen.

Men jeg synes da, at det ville være fint om man indførte en årlig fysisk test, for at se om medarbejderne er i ordentlig form. Og så hjælpe dem der måske ikke er i topform, så de stadig kan yde det ypperste, så længe deres krop kan holde til det.

Mvh Jacob

Og for god ordens skyld, så nej, jeg er ikke selv redder, "kun" brandmand ;-)

[Djengis]

Hej Peter.

Det kommer vel an på, hvad du lægger i "hver gang han skal løfte" .... Selvfølgelig skal en redder ikke frygte for sit job, hvis han/hun kalder på hjælp i en given situation. Men hvis det er "hver gang" som du skriver, burde jobplaceringen nok tages op til revurdering. Der er en hel masse faggrupper, hvor ansatte indimellem skal bevise, at de stadig magter deres job. Hvorfor skulle det ikke også gælde fysikken hos reddere?

For mig at se, er det ikke absolut nødvendigt for en redder at ligne en bodybuilder (så ville de fleste kvindelige reddere have et seriøst problem); men en totalt utrænet/ikke vedligeholdt rygmuskulatur er ikke lige sagen for en redder. Lidt styrke i armene er nok heller ikke at foragte - trods alt.

Venlig hilsen
Torben

[Jesper Houmøller]

Hejsa



Efterhånden er der kommet mange ryg-skånende hjælpemidler i ambulancetjenesten og så tror jeg at mentaliteten er ændret med tiden. Da jeg startede for snart 14 år siden havde man et båresystem der i længden var ret skidt for ryggen, man havde ikke bærestole, der var ikke trappemaskine i rustvognene og idet hele taget var man forfalden til at bære patienter, der faktisk godt selv kunne gå, hvis bare man havde taget sig tid til det og støttet op. - Måske blev det i virkeligheden også gjort i erkendelsen af at det var noget nær det eneste man kunne "servicere" folk med præhospitalt.

Efterhånden synes jeg at virkeligheden er en anden. Det er min generelle oplevelse at folk idag ikke bliver båret med mindre det er strengt nødvendigt eller hvis der er specielle forhold der taler derfor. At man er bedre til at kalde hjælp hvis man står overfor en meget tung opgave istedet for som før, bare lige at tage fat, så rygstykkerne nærmest stod klar til at poppe ud. Men når det er sagt, så vil der jo altid idet her fag være situationer hvor råstyrken bliver brugt akut i en sammenhæng og hvor hjælpemidler/planlægning ikke slår til.

Mvh Jesper

[peter solgaard]

Hejsa



Efterhånden er der kommet mange ryg-skånende hjælpemidler i ambulancetjenesten og så tror jeg at mentaliteten er ændret med tiden. Da jeg startede for snart 14 år siden havde man et båresystem der i længden var ret skidt for ryggen, man havde ikke bærestole, der var ikke trappemaskine i rustvognene og idet hele taget var man forfalden til at bære patienter, der faktisk godt selv kunne gå, hvis bare man havde taget sig tid til det og støttet op. - Måske blev det i virkeligheden også gjort i erkendelsen af at det var noget nær det eneste man kunne "servicere" folk med præhospitalt.

Efterhånden synes jeg at virkeligheden er en anden. Det er min generelle oplevelse at folk idag ikke bliver båret med mindre det er strengt nødvendigt eller hvis der er specielle forhold der taler derfor. At man er bedre til at kalde hjælp hvis man står overfor en meget tung opgave istedet for som før, bare lige at tage fat, så rygstykkerne nærmest stod klar til at poppe ud. Men når det er sagt, så vil der jo altid idet her fag være situationer hvor råstyrken bliver brugt akut i en sammenhæng og hvor hjælpemidler/planlægning ikke slår til.

Mvh Jesper

Selvfølgelig vil råstyrken blive brugt i enkelte situationer, men du ved jo også ligeså godt som mig at de løft man laver vil kunne klares af de fleste mennesker. Det jeg opponere imod er at der skal være plads til at bede om assistance også selv om det er 4 gang på en vagt! Jeg er enig med dig i at man er nået langt, også rent indstillingsmæssigt, men der skal også være plads til at man passer godt på sig selv. Der er nok ikke den store ros at hente, den dag det måske går galt. Og lige præcis derfor bliver jeg stødt, når der bliver argumenteret for at der ikke er plads til slappe reddere. For det er sådan en holdning der fører til mange skader hvert år...

Men en fysisk test ville være en god ide, den skal bare ikke være der for at undgå ture hvor der bliver bedt om assistance

[Martin Mikkelsen]

Hej med jer

redderuddannelsen beskæftiger sig meget med korrekte arbejds- og løftestillinger.

dette er set i lyset af de mange arbejdskader som der har været i ambulancetjenesten.

og uden at det skal blive en børnehave.

hvad er det man foretrækker: en gorilla med store arme der kan løfte det hele, eller en hjerne som kan klare 90% af alle løft ??

det er sat meget firkantet op. men der er måske lidt om det alligevel.

og så er der også mange patienter som godt kan gå ned selv, hvis de får lidt støtte. det skal selvfølgelig bruges.