Brandvæsen

Undersøgelse: 89 pct. modtog varsling på mobiltelefonen

Hvert år den første onsdag i maj tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne og S!RENEN, der udsender varslinger på mobiltelefonen. I år blev S!RENEN testet for anden gang. Sidste år modtog 64 pct. af befolkningen varslingen på mobiltelefonen. Det tal er i år steget til 89 pct., viser en ny undersøgelse.

Præhospital

Opgiver at søge om penge til flere præhospitale enheder

Det er i øjeblikket så svært at rekruttere ambulancepersonale, at det ikke giver mening at søge om penge til at indsætte flere præhospitale enheder – for det vil være særdeles vanskeligt at bemande dem. Sådan lyder konklusionen hos Region Nordjylland, der i stedet vil søge Sundhedsstyrelsen om puljemidler til at optage flere redderelever samt til at videreføre akutlægebilen i Hjørring.

Præhospital

Slipper for ambulance-bod på 9 mio. kr.

Region Hovedstadens nye ambulancetjeneste er generelt kommet godt fra start, men ambulancetjenesten havde store udfordringer i 4. kvartal 2023. Hvis ambulancetjenesten havde været underlagt samme bodbestemmelser som regionens private operatør, så havde det kostet en bod på 9 mio. kr. Det slipper regionen dog for, mens Falck i kontraktens første år har betalt 32 mio. kr. i bod til regionen.

Præhospital

Debat: Ny paramedicineruddannelse er et helt nødvendigt skridt

Den nye paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau er et helt nødvendigt skridt for at imødekomme fremtidens krav til faget og for at opnå den anerkendelse, som faget fortjener. Der er behov for en uddannelse med en markant sundhedsfaglig profil og det får vi nu. Sådan lyder det fra bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab i dette debatindlæg.

  • Præhospital
    I de kommende tre år planlægger Ambulance Syd at indkøbe 56 nye ambulancer samt op til ni ekstra ambulancer i løbet af perioden. Ambulanceoperatøren har nu sendt leverancen i udbud, hvor der også er en option på leverance af et løftesystem.
  • Brandvæsen
    Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.
  • Google Maps
    Brandvæsen
    Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.
  • Brandvæsen
    Onsdag gennemfører Folketingets Forsvarsudvalg en stor høring om fremtidens beredskab. Målet med høringen er at undersøge den aktuelle status for det danske beredskab og se fremad mod kommende udfordringer. Under høringen vil en række eksperter også dykke ned i emner som trusselsbilledet, sikkerhedsmæssige udfordringer og hvordan samfundet bedst griber sine beredskabsopgaver an.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.
  • Brandvæsen
    Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Årsag til hedebrand ikke fundet

Resultatet af politiets brandundersøgelse af sommerens voldsomme brand på Randbøl Hede ved Vejle foreligger nu. På grund af brandskadernes omfang og karakter har det ikke været muligt at finde et konkret arnested og heller ikke muligt at påvise en brandårsag. Der har været anvendt brandhunde i forbindelse med undersøgelsen, men de har ikke markeret for tilstedeværelse af brandbar væske.

Brandvæsen

Beredskabsdirektør fritages for tjeneste

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har onsdag valgt at fritage beredskabsdirektør Lars Hviid for tjeneste, efter resultaterne af en arbejdspladsvurdering har afsløret store problemer med arbejdsmiljøet i organisationen. Bestyrelsen har diskuteret sagen på et møde, og der var enighed om, bestyrelsen har behov for at afdække en række forhold, og i den periode fritages Lars Hviid for tjeneste.

Google Maps
Brandvæsen

Planer om fælles Falck- og brandstation i Thisted

Falck-stationen på Vegendalvej i Thisted har efterhånden en alder, hvor den trænger til en mere tidssvarende afløser, og hos en af de nærmeste naboer, Thisted Brandvæsen, er den nuværende brandstation også ved at være over sine bedste dage. Det har fået Falck og brandvæsen til at overveje muligheden at af indgå i et fremtidigt bofællesskab til fælles bedste i form af en ny og tidssvarende bygning, der kan huse begge funktioner.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Kammeradvokaten skal udregne størrelsen af bod til BIOS

Region Syddanmark har bedt Kammeradvokaten om at vurdere, hvor stor en bod, som regionen skal kræve fra BIOS. Baggrunden er, at indkøringsperioden for ambulancekontrakten sluttede ved årsskiftet, men BIOS har meddelt, at selskabet indtil videre forventer at levere tre ambulanceberedskaber færre end krævet. I stedet leveres tre sygetransportkøretøjer.

Præhospital

Falck lukker station på Frederiksberg

Den 1. november 2006 bliver Falcks station på Frederiksberg lukket. Lukningen er en konsekvens af, at Falck for kort tid siden tabte udbuddet af siddende sygetransport i Region Hovedstaden – af de 300.000 årlige sygetransporter blev en stor del nemlig udført fra stationen på Nordre Fasanvej. Falck beholder dog bygningerne og grunden, som måske igen kan komme til at huse en Falck-station, hvis aktivitetsniveauet stiger.

Præhospital

Risiko for at nye ambulancekontrakter ikke kan implementeres

Tidligere på måneden skrev Region Hovedstaden kontrakt med Falck og Københavns Brandvæsen om ambulancekørsel. Men der er risiko for, at de nye kontrakter ikke kan implementeres. Regionen har nemlig glemt at budgettere med udgifterne til at ansætte ni nye medarbejdere til at administrere kontrakterne – og politikerne er skeptiske over for en tillægsbevilling.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp i Nordvestsjælland kaster håndklædet i ringen

Det er snart slut med SOS Dansk Autohjælps lokale station i Nordvestsjælland, der har adresse i Tølløse. Selskabet bag stationen – SOS Dansk Autohjælp Nordvestsjælland ApS – har besluttet at indstille forretningen, fordi driften ikke er rentabel. I stedet bliver det SOS Dansk Autohjælps selskab i Køge, som skal yde assistancerne i Nordvestsjælland fra ”en mindre station” i lokalområdet.

Autohjælp

Redningsgården bryder med Dansk Autohjælp

Efter i kun 4½ måned at have været en del af Dansk Autohjælp er Redningsgården ApS i Spøttrup, som især er blevet kendt for deres First Responder Unit, trådt ud af samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Redningsgården er utilfreds med mængden af opgaver, som samarbejdet har medført. 

Autohjælp

Topdanmark udvider kontrakt med Falck om vejhjælp

Forsikringsselskabet Topdanmark har forlænget og udvidet sin aftale om Tophjælp-tjenesten med Falck. Fra den 1. maj 2018 skal Falck således varetage al Topdanmarks kontakt med vejhjælpskunder – fra de ringer med problemer, til udfordringen er løst. Desuden skal Falck fremover varetage akutopkald og satellitovervågning af dyre biler for Topdanmark.

Fra arkivet – Politi

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen: Brandvæsener har ansvaret for redningsopgaver i søer og havne

Spørgsmålet om, hvem der egentlig har ansvaret, når der udføres redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, har gennem længere tid givet anledning til tvivl. Men efter drøftelser mellem forskellige statslige og kommunale myndigheder slår Beredskabsstyrelsen imidlertid fast, at det er brandvæsenerne, som har ansvaret for denne type redningsopgaver – medmindre der er tale om bjergning af druknede personer, for så er det en politiopgave.

Brandvæsen

Beredskabet deltager i Copenhagen Pride – for 10. gang

Der er tale om et jubilæum, når medarbejdere fra det samlede beredskab den 19. august 2023 deltager i Copenhagen Pride for 10. gang. Med deltagelse i arrangementet kan ansatte i beredskabet markere deres støtte til et beredskab i mangfoldighedens tegn. Arrangørerne opfordrer både ansatte og frivillige i beredskabet til at deltage – og deltage i uniform.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Alle politikredse bruger nu SINE-radiodispatches

Onsdag indviede Bornholms Politi officielt politikredsens radiodispatch, som kobler politifolkenes SINE-terminaler sammen med vagtcentralen på politistationen i Rønne. Dermed kan personalet på vagtcentralen nu ikke blot kommunikere med de lokale patruljevogne, men også lytte med på mange samtaler samtidigt, afbryde samtaler, tvangsstyre radioer, logge al kommunikation, sende tekstbeskeder til radioernes display og håndtere nødopkald. Udrulningen af de nye radiodispatches startede i april 2011 – og er med installationen på Bornholm afsluttet.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook