Brandværn eller Beredskabsforbund

[Svend Erik Boye]

Da tæppet nu er gået for første akt i sagen fra Bov Padborg frivillige brandværns bestyrelses håndtering, melder der sig hos mig et spørgsmål jeg finder det interessant at lodde, om nogen har mod og eller lyst, igen på et sagligt grundlag, at debattere de 2 meget ens men samtidig så forskellige måder at organisere de frivillige i Danmark.
Mod skal ikke opfattes fornærmende da jeg er klar over begrundelsen lige så meget drejer sig om persolige ambitioner, og den politiske korrekthed, jeg kan med det samme forklare mine indlægs skarphed med at jeg ikke er i besiddelse af nogle af ovennævnte egenskaber eller hindringer.
Første skridt til dannelsen af Tønder frivillige brandværn er efter hvad jeg kan finde frem til taget 17. 10. 1869, altså for noget i retning af 135 år siden, og "still going strong", noget af en bedrift når man ser samfundets turbolente udvikling.
Det nærmeste jeg kan finde oprettelsestidpunkter for de første tiltag til det vi i dag kalder Beredskabsforbundet er 11 maj 1935, sikkert med udsigt til storkrig i tankerne.
Fælles for disse organisationer er deres frivillige arbejde for at sikre medborgeres liv og værdier, men hvor brandværnene har rod i lokale initiativer har Beredskabsforbundet sit udspring i regulær politisk beslutning, og dermed økonomisk fundament sikret, og sikkerhed for mulighed for indgreb hvis noget ikke er efter reglerne.
Hvor Beredskabsforbundet har gennemgået en løbende udvikling dikteret centralt er de frivillige brandværn mange steder stagneret eller låst fast i forældede traditioner og gamle vaner, hvilket måske er grunden til at man visse steder blev "tabt" da den nye Beredskabslov trådte i kraft i 1992, altså for 12 år siden.
Vi har gennem årene oplevet flere struktur ændringer i de frivillige brandværn, den seneste alvorlige som ikke skyldtes manglende tilslutning var ifølge G Haurums bog " Dansk Brandvæsen 1945- 1995" en beslutning fra 1977 om at brandværn skulle følge samme retningslinier for materiel og mandskab som resten af landet, dette for at kunne foretage prøvealarmeringer og dermed sikre borgere fik den sikkerhed værnene skulle være garant for.
Samtidig er beredskabskorpset blevet en større og større del af totalforsvaret, og uddannede "korpsfolk" udgør vel efterhånden flertallet af medlemmerne i brandværnene, dermed er jeg ved at være fremme ved mit spørgsmål.
Da nu alle disse "værnepligtige" alligevel for de flestes vedkommende er medlem af et landsdækkende frivilligt velorganiseret statsfinanceret netværk, giver det så nogen mening vi i det sønderjyske holder fast i et system som på det seneste ,desværre, har vist sig at have alvorlige problemer med at oppebære den faglige standard og som en endnu ikke juridisk bevist påstand fuldstændig mangel på pli og moral.
Sv. E. Boye

Sv. E. Boye

[Per Hingel]

Som frivillig i et kommunalt beredskab, og som medlem af Beredskabs-Forbundet kan jeg svare dig på flg. måde:
Dét at være medlem af Beredskabs-Forbundet, som i øvrigt blev stiftet i 1934, vil i praksis sige at være medlem af en landsdækkende forening, hvis primære formål er at informere, uddanne og "opdrage" befolkningen udi beredskabsfærdigheder og -tanken.
Dét at være frivillig ved et lokalt beredskab vil sige at man gennemfører og vedligeholder den uddannelse der er påkrævet for den funtktion man skal bestride i beredskabet. Det er hér den lokale beredskabschef der, med reference til Beredskabsstyrelsens direktiver og bestemmelser, skal sikre at man vedligeholder sin uddannelse, samt møder op til de planlagte aktiviteter.

Beredskabs-Forbundet har som forening ikke nogen praktisk betydning for det lokale beredskabsarbejde man udfører som frivillig, der er sågar tale om at man er forsikret på forskellig måde, hvadenten man repræsenterer Forbundet eller sit lokale Beredskab.

ALTSÅ: "foreningen" er én ting, virket som frivillig brand-/redningsmand er en helt anden. Sidstnævnte aktiviteter kontrolleres af den lokale Beredskabschef, men det er Beredskabsstyrelsens udsendte uddannelses- og vedligeholdelsesplaner der SKAL efterleves.

M.a.o. så kan et frivilligt sønderjysk Brandværn sagtens have nogle foreningsmæssige vedtægter og formålsbeskrivelser, men indgår man som en del af det lokale beredskab er det efter BRS' bestemmelser, og det er her Beredskabschefen der står til ansvar over for kommission og Styrelse.

Jeg mener dermed ikke at man i Sønderjylland er sakket agterud i sit foreningsarbejde, man skal jo bare, lige som alle andre steder, kende sine beføjelser og mangel på samme.


Mvh.

Per

[Svend Erik Boye]

Citat.
"Dét at være medlem af Beredskabs-Forbundet, som i øvrigt blev stiftet i 1934, vil i praksis sige at være medlem af en landsdækkende forening, hvis primære formål er at informere, uddanne og "opdrage" befolkningen udi beredskabsfærdigheder og -tanken."

Det er både og, det er rigtigt en privat kreds i 1934 gik sammen i Dansk Luftværnsforening, men det jeg og G. Haurum sigter til er " Lov nr. 161 af 11. maj 1935 om Foranstaltninger til beskyttelse af den civile Befolkning mod følgerne af luftangreb", som blev til " Det civile luftværn i 1938,hvis medlemmer under krigen gik under betegnelsen CB`ere, men du har ret m.h.t. formålet.
Citat
"Dét at være frivillig ved et lokalt beredskab vil sige at man gennemfører og vedligeholder den uddannelse der er påkrævet for den funtktion man skal bestride i beredskabet. Det er hér den lokale beredskabschef der, med reference til Beredskabsstyrelsens direktiver og bestemmelser, skal sikre at man vedligeholder sin uddannelse, samt møder op til de planlagte aktiviteter."

Der er vi igen delvis enige, for da det meste af Danmark i 1970´erne fik fælles "Retningslinier for brandvæsenernes beredskab materiel" kom de i første omgang ikke til at gælde Sønderjylland, og kravet om uddannelse af brandfolk blev først inført ved lov i 1988, indtil da forestod de frivillige selv den "kulturelle opdragelse" af sine medlemmer.

Citat
"Beredskabs-Forbundet har som forening ikke nogen praktisk betydning for det lokale beredskabsarbejde man udfører som frivillig, der er sågar tale om at man er forsikret på forskellig måde, hvadenten man repræsenterer Forbundet eller sit lokale Beredskab.
ALTSÅ: "foreningen" er én ting, virket som frivillig brand-/redningsmand er en helt anden. Sidstnævnte aktiviteter kontrolleres af den lokale Beredskabschef, men det er Beredskabsstyrelsens udsendte uddannelses- og vedligeholdelsesplaner der SKAL efterleves."

Det er jeg enig i og alle burde være velkomne hvis de har motivation og evner, ihvertfald burde en post som f. eks. kredsleder for Beredskabsforbundet ikke være nogen hindring, specielt ikke når både beredskabschef og beredskabsinspektør er medlemmer samme sted, tilsyneladende uden problemer, men det er her jeg fornemmer tingene begynder at gå skævt.

Citat.
"M.a.o. så kan et frivilligt sønderjysk Brandværn sagtens have nogle foreningsmæssige vedtægter og formålsbeskrivelser, men indgår man som en del af det lokale beredskab er det efter BRS' bestemmelser, og det er her Beredskabschefen der står til ansvar over for kommission og Styrelse."

Jeg finder det nødvendigt her at indskyde, at Brandværnene mange steder selv har stået for financeringen af udstyr og materiel, de har med andre ord været herre i eget hus, men det er jo ikke situationen længere, nu er kommunerne gennem beredskabsloven forpligtet til at stille det nødvendige til rådighed, hvortil brandfolkene leverer deres arbejdskraft, hvorved foreningen alene har en social funktion at varetage.

Citat
"Jeg mener dermed ikke at man i Sønderjylland er sakket agterud i sit foreningsarbejde, man skal jo bare, lige som alle andre steder, kende sine beføjelser og mangel på samme."

Næ, næ, det var heller ikke min påstand, jeg antydede man nogle steder var stagneret, eller blevet hængene i utidsvarende arbejdsgange, som ihvertfald i et tilfælde har medført overtrædelse af Beredskabsloven, samtidig med at visse personer nok har haft rimelig svært ved som du siger at kende deres beføjelser, og for min regning ansvar.

Mvh.

Sv. E. Boye

[Svend Erik Boye]

Mit sidste indlæg viste sig at indeholde vel rigeligt materiale til en målrettet debat, så jeg prøver at præcisere et enkelt punkt hvor jeg kunne se en fordel.
Hvis man organiserede det samlede frivillige beredskab i en forening, f. eks. beredskabsforbundet, som jo har en velstruktureret organisation, så kunne man få ensrettede regelsæt i samtlige lokalafdelinger eller kredse, eller hvad man ønskede at kalde dem, desuden har jeg udfra det jeg har læst forstået at de personer som vælges er uddannet til at varetage den post de vælges til, har man ikke uddannelsen får man den.
Det kunne modvirke faren for "stjernekuller", nogle som får position bilder sig ind de har magt og glemmer det i virkeligheden er tillidspost med stort ansvar, og lader følelser og ambitioner løbe af med sig.
Det var en af fordelene ved èt stort fællesskab.
Sv. E. Boye

[Svend Erik Boye]

Jeg sidder og læser diverse hjemmesider og "faldt over" følgende bemærkning i Beredskabsforbundets hjemmeside, jeg vil skynde mig at understrege at formuleringen er taget af en større sammenhæng, men det valgte citat er altså det som vækker min undren.

"Beredskabs-Forbundet accepterer fuldt ud, at førsteudrykningen består af ansatte eller deltidsansatte brandfolk, ligesom det skete i Kolding, men Karsten Andersen har også på landsklubbens vegne accepteret, at frivillige deltager til supplering af de ansatte og deltidsansatte, sådan som det skete i Kolding. Jeg kan derfor ikke se, at det, der skete i Kolding er i modstrid med nogen holdning eller aftale, sådan som Karsten Andersen antyder."

Citatet stammer fra landsformand B. Mortensen, og så forstår jeg så udmærket samme landsformand ikke trods flere henvendelser på noget tidspunkt har markeret nogen holdning til sagen i Bov Padborg, for hernede i det sønderjyske er det ikke et spørgsmål om at sætte frivillige på førsteudrykningen, al udrykning brand består nemlig udelukkende af frivillige. Det er måske et politisk problem for de etablerede ledere, men langt værre, at det også er grobund for en masse personfnidder rundt i landet.
Forholdene i det sønderjyske er specielle og kan systemet ikke fungere andre steder uden en økonomisk gulerod, så må det være sådan, så synes jeg bare man skulle erkende status opgive de fjollede bortforklaringer og dårlige undskyldninger.

Sv. E. Boye