-
Bruger
Erfaring indenfor pleje og omsorg med henblik på Falcks redderuddannelse
Hej alle.
Jeg har i mange år kunnet tænke mig at være Falckredder.
Når man kommer til optagelse, bliver man bedømt på mange forskellige ting, heriblandt fx om man har den rette profil, hvilket jo er ret væsentligt.
Man bliver også bedømt på ens tidligere erfaring; personligt har jeg en studentereksamen og har derefter været værnepligtig hos Beredskabsstyrelsen.
Lige nu er jeg 20½ år, så der er lidt tid til, at jeg kan ansøge hos Falck endnu, så derfor er jeg ved at forberede mig selv bedst muligt mod en optagelse. Men hvad gør man?
Man hører meget ofte, sammen med alle de andre kriterier, de lægger vægt på, at de samtidig anser det for meget vigtigt, at man har erfaring med arbejde med mennesker i form af pleje og omsorg.
Jeg synes bare det er så urimeligt svært at finde noget arbejde indenfor dette fag; jeg synes selv, at jeg har prøvet næsten alt. Og der er ikke kommet nogle henvendelser endnu.
Jeg har søgt uopfordret som portør i tre forskellige sygehuskredse, og en enkelt gang stod de og manglede en, og så sendte jeg en opfordret ansøgning, men fik dengang at vide, at jeg var for ung. Så jeg skal nok ikke umiddelbart regne med, at det er som portør, jeg får erfaring indenfor pleje og omsorg.
Jeg har også oplevet, at det uden den krævede uddannelse er svært at få et 'hjælper'-job, det kunne fx være sig på et plejehjem osv. Men dette er altså heller ikke lykkedes. Og alle de vikarbureauer, man kan melde sig til, de søger kun folk med den specifikke uddannelse; og den har jeg ikke. Jeg har ikke SOSU-assistent-uddannelsen.
Søger virkelig inspiration for at komme videre, for synes jeg har prøvet alt. Jeg har også søgt ind som ferieafløser hos Ældreplejen, men det er jo bare heller ikke noget der direkte batter; det er jo kun for en relativt kort periode.
Og for mig er det ikke en mulighed at bruge 2 år på at læse til SOSU-assistent eller 3½ år på at læse til sygeplejerske. Der må være en mulighed for at få noget erfaring indenfor faget med pleje og omsorg uden?
Hvordan kan jeg finde et job indenfor området med pleje og omsorg? De af jer, der er hos Falck nu, hvordan fandt I et job, hvor I kunne få noget erfaring med pleje og omsorg og generelt arbejdet med mennesker?
Hvis I gider bruge 5 minutter på at fortælle mig jeres historie, så lyder der en stor tak herfra! 
Med venlig hilsen Madsen
-
Bruger
Re: Erfaring indenfor pleje og omsorg med henblik på Falcks redderuddannelse
Hej Madsen.
Jeg har nogenlunde den samme baggrund som dig. Jeg er samfundsfaglig student fra 2009, og var derefter et halvt år på Bornholm ved BRS. Jeg startede som redderelev i marts måned, så det er ikke sådan, at man ikke kan komme ind hvis ikke man har arbejdet med mennesker og det.
Jeg har derimod arbejdet en del frivilligt i en periode, og det var mit indtryk, at det trak væsentligt op til samtalen.
Uden at skulle kunne sige noget med sikkerhed, tror jeg, at når man har en gymnasiel udd. er det ikke så vigtigt igen, at du har haft eller har et arbejde, der har med omsorg at gøre. Hvis du derimod har en uddannelse som f.eks. tømrer, er det mit indtryk, at ansættelsesgruppen helst ser, at du udover dit job som tømrer, også har haft et arbejde hvor du har vist, at du har de kompetencer de leder efter.
Om det så også er sådan de tænker, skal jeg ikke kunne sige, men nogle af dem jeg går i klasse med, som har en faglig uddannelse, fik afslag første gang de var til samtale, fordi de ikke havde nogen erfaring inden for det at arbejde med mennesker.
Men jeg kan kun opfordre dig til at søge ind. Nu har jeg været igang i snart to måneder, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Hvis ikke du finder et job indenfor de områder du nævner, så prøv at søg ind alligevel - det er ikke umuligt at komme ind.
-
Bruger
-
Re: Erfaring indenfor pleje og omsorg med henblik på Falcks redderuddannelse
De uopfordrede ansøgninger batter ikke nok.
Selv gik jeg ned til den lokale hjemmepleje og spurgte om de havde noget de kunne bruge mig til.
2 dage efter ringede de at der manglede en aften afløser.
Du kan prøve at søge efter personlig hjælper?
-
Bruger
Re: Erfaring indenfor pleje og omsorg med henblik på Falcks redderuddannelse
Hej Madsen,
En trejde mulighed er også at søge ind social- og sundhedshjælperelev. Det er den "gamle" hjemmehjælper uddannelse, som ligger niveauet under sosu-assistenten. Hjælperuddannelsen veksler mellem skoleteori og praktik på plejehjem eller i hjemmeplejen. Uddannelsen varer kun 14 måneder, og jeg er ret sikker på, at den vejede dybt, da jeg blev ansat som elev i Falck.
En jeg var til samtale med blev, efter hans eget udsagn, sorteret fra pga. at han var personlig hjælper. Det gav ham kun indsigt i en borger, hvorimod en hjælper kommer hos flere forskellige borgere.
-
Bruger
Re: Erfaring indenfor pleje og omsorg med henblik på Falcks redderuddannelse
Mht at få job indenfor plejesektoren passer det ganske enkelt ikke at det kræver Sosu eller sygeplejerskeuddannelse at få arbejde. Midt under den værste del af finanskrisen stod jeg og manglede arbejde, og efter 3 uopfordrede skriftlige ansøgninger og 5 telefoniske henvendelser direkte til nogle forskellige plejehjem, fik jeg job (og her valgte jeg udelukkende at søge efter jobs indenfor specialpædagogikken, så det er absolut ikke umuligt). Jeg har netop sendt en 2 uopfordrede ansøgninger (til behandlingshjem indenfor lokalpsykiatrien) ud og jeg skal til jobsamtale torsdag, så selv idag er det muligt. Dog skal man nok ikke være alt for forhåbningsfuld med hospitalerne, da de sparer ret intensivt i øjeblikket.
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke skrive svar
- Du kan ikke vedhæfte filer
- Du kan ikke redigere dine indlæg
-
Forumregler
|
|


|
|
Eksterne bogmærker