-
Efterlysning: Køretøjsfotos fra Civilforsvaret (den grå periode)
Hej.
Jeg søger køretøjsfotos fra den grå periode i civilforsvaret - primært den statslige del.
Især søger jeg billeder af et særligt køretøj fra Sydjyske CF-Kolonne i Haderslev.
I 1970'erne og begyndelsen af 80'erne eksperimenterede man med opbygning af lastvogne til bekæmpelse af naturbrande (markbrand, skovbrand m.v.). Eksperimenterne endte med, at der blev udviklet en såkaldt skovbrandslukningspakning med bl.a. 3 stk. 1000 liter palletanke, bærbar pumpe, D-slanger og håndredskaber som slangedaskere m.v. Denne type pakning bruges stadig den dag i dag i sommerhalvåret og er set pakket på alt fra MB 911 over MB 914/1114 til MB 1824 - ja endda på containerlad.
Men som en forløber for disse standard-skovbrandbiler blev der i Haderslev opbygget en forsøgsvogn på MB 911. Bilen havde en lille cylinderformet vandtank liggende på tværs lige bag førerhuset. Bag tanken var der alm. kort lad af den for CF-korpset sædvanlige type. Jeg bilder mig ind, at det kan have været en af korpsets Foco-kranvogne, hvor man havde afmonteret kranen og i stedet placeret den lille vandtank på samme sted.
Jeg husker bilen fra min barndom, hvor jeg et par gange om året besøgte netop CF-kasernen i Haderslev, sammen med min far. Men det er ikke lykkedes mig at finde billeder af bilen. Og nogle af dem, der var tjenestegørende på Sydjyske dengang, og som med garanti ville kunne fortælle mere, er efterhånden væk.
Er der mon nogen, der ved noget om denne bil? Findes der mon billeder?
Derudover er jeg generelt interesseret i køretøjsbilleder fra den grå periode.
Med venlig hilsen
Jesper Lind Arpe
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke skrive svar
- Du kan ikke vedhæfte filer
- Du kan ikke redigere dine indlæg
-
Forumregler
|
|


|
|
Eksterne bogmærker